Betaling af gebyrer og erstatninger

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om betaling af gebyrer og erstatninger.

Hvorfor har jeg gæld til biblioteket?

Icon Description

Der kan opstå gæld til Brøndby-Bibliotekerne af tre grunde:

  • Gebyr for at have afleveret lånte materialer for sent
  • Gebyr for ikke at have afleveret lånte materialer efter gentagne rykkere
  • Erstatning for lånte materialer der er beskadiget, mistet eller ikke afleveret tilbage

Kan jeg betale mine regninger på biblioteket?

Icon Description

Nej, al betaling skal ske online via Mit Betalingsoverblik eller via banken. Hvis du ikke har MitId, fremsendes et girokort med posten, som kan betales via banken.

Hvad er Mit Betalingsoverblik?

Icon Description

Mit Betalingsoverblik er en selvbetjeningsløsning, der samler alle mellemværender og gæld til Brøndby Kommune ét sted. Du kan læse mere om Mit betalingsoverblik her.

Jeg har betalt - hvorfor står der, at jeg stadig mangler at betale?

Icon Description

Der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på  brondby-bibliotekerne.dk og i app'en Biblioteket . Du vil derfor kunne opleve, at der stadig vises biblioteksgæld på din konto, når du logger ind.

På Mit Betalingsoverblik kan du altid se en opdateret status på dine betalinger til biblioteket og Brøndby Kommune.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler?

Icon Description

Hvis du ikke betaler opkrævningen inden fristens udløb, vil der blive tilskrevet rykkergebyr på op til 250 kroner fra Brøndby Kommune. 

Hvis du fortsat ikke betaler, bliver restancen sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. 

Rykkergebyr fra Brøndby Kommune kan ikke ses på din lånerprofil på brondby-bibliotekerne.dk. Her fremgår kun biblioteksgæld.

Jeg har spørgsmål til, eller er uenig i mine mellemværender.

Icon Description

Hvis du har spørgsmål til dit biblioteksgebyr eller erstatningskrav, skal du rette henvendelse til biblioteket på bibliotek@brondby.dk

Har du spørgsmål til selve betalingen, rykkergebyrer eller inddrivelse, så bedes du kontakte Brøndby Kommune, Opkrævningen på mail: opk@brondby.dk eller tlf.nr. 4328 2828

Jeg har fundet et materiale, jeg har betalt erstatning for. Hvad gør jeg?

Icon Description

Har du betalt erstatning for et bortkommet materiale, som du efterfølgende finder igen, kan du inden for tre måneder få dine penge tilbage. Kom ned på biblioteket med materialet, så vil personalet hjælpe dig.

Er det mere end tre måneder siden, du har betalt erstatningen, kan vi ikke tilbageføre betalingen.

Hvem hæfter for gælden, hvis låner er under 18 år?

Icon Description

Det vil altid være barnets forælder/værge, der hæfter økonomisk for betaling indtil barnet bliver 18 år.

Har du brug for mere hjælp?

Icon Description

Du er altid velkommen til at kontakt Brøndby-Bibliotekerne på mail: bibliotek@brondby.dk