Slut med sms'er fra biblioteket
Fra den 1. januar 2025 sender vi ikke længere sms-beskeder, når du skal hente reserverede materialer eller aflevere lån, ligesom det ikke længere vil være muligt at forny materialer via sms.
Af dolan
Vi sender stadig servicemeddelelser ud - det sker på e-mail og via bibliotekets app. Du kan også forny dine materialer i appen eller via vores hjemmeside.
Vi opfordrer til, at du opdaterer din biblioteksprofil med din aktuelle mailadresse og downloader appen "Biblioteket". Hent appen i App Store eller Google Play.
Når du har downloadet appen, får du nemlig et hurtigt overblik over dine lån og reserveringer, du kan hurtigt se, om et materiale kan fornys, og så får du direkte besked, når du enten skal aflevere eller hente materialer.
Sådan får du påmindelser fremover
- På e-mail: Du får stadig besked om afhentning og aflevering via e-mail. Husk at opdatere din biblioteksprofil med din aktuelle mailadresse
- App-notifikationer: I bibliotekets app får du automatisk notifikationer, hvis du har slået push-notifikationer til
Har du spørgsmål, er du velkommen til at spørge på biblioteket.